Normal drift

Opgradering af bogbranchens digitale markedsplads


Da den nuværende Bogportal er teknologisk forældet, er DBK i gang med at overgå til en opgraderet og mere tidssvarende løsning.
Vi befinder os i den afsluttende fase, og bevæger os hastigt mod Go-live.

Den opgraderede Bogportal bygger videre på den eksisterende Bogportal. Hovedparten af de funktioner og processer, der er kendt i dag bliver videreført, men enkelte arbejdsgange justeres og optimeres.
Designet opdateres markant, og samtidig ændres dataleverancer og formater, da vi overgår til den europæiske ONIX-standard for bogdata. Overgangen vil skabe et mere ensartet datagrundlag på tværs af branchen.

Nedenstående har vi samlet information, væsentligste ændringer og en tidslinje med projektet milepæle.



Hvad betyder det for mig?

Tidslinje

Dato følger

Go - Live

Vi forventer at gå live med den opgraderede Bogportal sidst i April 2026. 

Dato følger

Validering

Efter konverteringen vil I blive bedt om at gennemgå og validere: 

  • Rabatbogstaver 
  • Prisregler 
  • Kampagner 

Formålet er at sikre, at data er korrekt overført og fungerer som forventet i den nye struktur. 

Dato følger

Parallel vedligeholdelse

Fra det tidspunkt, hvor data er konverteret, indledes en validerings/overgangsperiode frem mod go-live. 

I denne periode skal produktstamdata, prisregler og kampagner vedligeholdes både i den eksisterende Bogportal og i den opgraderede Bogportal.

Dato følger

Nyt login og adgang

I vil modtage ét nyt fælles login til Bogportalen og Mit DBK 

Dato følger

Datakonvertering

DBK påbegynder konvertering af data fra den eksisterende Bogportal til den opgraderede Bogportal 
Det omfatter blandt andet: 

  • Produktstamdata 
  • Rabatbogstaver 
  • Prisregler 
  • Kampagner 

Når konverteringen er gennemført, overføres data til den opgraderede Bogportal som grundlag for videre validering. 

Dato følger

Ny FTP-server

Da vi lukker den eksisterende Bogportal, er der behov for en ny FTP-server til upload af faktura og kreditnota. 

Alle der er integreret med fakturering vil modtage: 

  • Sti 
  • Brugernavn 
  • Adgangskode 
  • Tidsplan for overgang 

Der vil være en overgangsperiode, hvor vi sikrer, at integrationen fungerer stabilt, inden den gamle løsning lukkes. 

Dato følger

Opdateret Hjælpeunivers på stg-dbkbrandingsite-test.kinsta.cloud

I forbindelse med at den opgraderede Bogportal udvikler DBK guides og vejledninger.

Dato følger

Webinarer for forlag og boghandlere med undervisning i den opgraderede Bogportal

I kombination med udgivelse af vejledninger og undervisningsmateriale vil DBK afholde webinarer for forlag og boghandlere, hvor vi vil gennemgå Bogportalen i sin helhed, samt sætte fokus på væsentlige ændringer for vores kunder.
Se plan for webinar 

Januar 2026

Brugertests for forlag og boghandlere

DBK brugertester den opgraderede Bogportal

December 2025

Testmiljø af integrationer til integrationskunder

DBK har udviklet et testmiljø, som integrationskunder skal afprøve. 

Oktober 2025

Brugertests af ny brugergrænseflade

DBK inddrager reference kunder til brugertests og feedback på brugergrænsefladen.

Oktober 2025

Webinar om ny brugergrænseflade

Webinarer for forlag og boghandlere med præsentation af de første udkast til  brugergrænseflade. 

Webinaret blev optaget og kan tilgås her på siden. 

September 2025

Webinar for kunder med integrationer

DBK har afholdt webinarer, vedrørende de tekniske og detaljerede detaljer om onix formatet. 

August 2025

Brugertests blandt boghandlere

DBK har samarbejdet med udvalgte boghandlere, for at bruger-teste den opgraderede Bogportal.

Juni 2025

Brugertests blandt forlag

DBK har samarbejdet med udvalgte forlag, for at bruger-teste Bogportalen

Følg med i vores webinarer

Den nye bogportal platform kommer til at betyde ændringer for både forlag og boghandlere. Vi afholder derfor løbende webinarer og gennemgår de ændringer, der medfølger ved opgraderingen.

Feedback eller spørgsmål vedr. den Nye Bogportals Platform

Søg på stg-dbkbrandingsite-test.kinsta.cloud: